Opløst ilt refererer til ilt opløst i vand i en molekylær tilstand, det vil sige O2 i vand, udtrykt som DO. Opløst ilt er en uundværlig betingelse for overlevelse af vandlevende organismer. En kilde til opløst ilt er, når det opløste ilt i vandet ikke er mættet, det atmosfæriske ilt trænger ind i vandlegemet; den anden kilde er det ilt, der frigives af planterne i vandet gennem fotosyntesen. Opløst ilt ændres med ændringer i temperatur, lufttryk og saltholdighed. Generelt set, jo højere temperatur, jo større er det opløste salt, og jo lavere er det opløste ilt i vand; jo højere lufttryk, jo højere er det opløste ilt i vand. Opløst ilt forbruges ikke kun ved at reducere stoffer som sulfid, nitrit og ferroioner i vand, men også ved respiration af mikroorganismer i vand og den oxidative nedbrydning af organiske stoffer i vand af aerobe mikroorganismer. Derfor er opløst ilt vandets hovedstad, og det er udtrykket af vandrenses evne til selvrensning. Det opløste ilt i naturligt vand er tæt på mætningsværdien (9 ppm). Når algene reproduceres kraftigt, falder det opløste iltindhold. Vand er forurenet med organiske og reducerende stoffer, hvilket kan reducere opløst ilt. For akvakultur har opløst ilt i vand en afgørende effekt på overlevelsen af vandlevende organismer såsom fisk. Når det opløste ilt er mindre end 4 mg / l, kan det forårsage kvælning af fisk. For mennesker bør indholdet af opløst ilt i sundt drikkevand ikke være mindre end 6 mg / L. Når forbrugshastigheden for opløst ilt (DO) er større end hastigheden af ilt opløst i vand, kan indholdet af opløst ilt nærme sig 0 På dette tidspunkt kan anaerobe bakterier formere sig og forringe vandkroppen, så størrelsen af opløst ilt kan afspejle vandkroppen Forurening, især graden af organisk forurening, er en vigtig indikator for graden af vandforurening og en omfattende indikator for vandkvalitet. Derfor er måling af indhold af opløst ilt i vandmasser af stor betydning for miljøovervågning og udvikling af akvakultur.
